Faxe

Ny præst i Faxe og Roholtes Sogn

Det er med stor glæde, at Faxe Kirke nu kan løfte sløret og informere jer alle om Faxe og Roholtes Sognes nye sognepræst.

Menighedsrådene har udpeget den nye sognepræst, som bliver Nanna Katrine Fafner Robertson.

Nanna Katrine er nyuddannet præst og det bliver derfor hendes første embede, hvilket betyder, at hun forinden indsættelsen i embedet i Faxe-Roholte Pastorat, skal præstevies ved en højtidelig ordination, som foretages af biskop Peter Fischer-Møller i Roskilde Domkirke, fredag den 31.01.2020.


Nanna Katrine tiltræder embedet i Faxe-Roholte pr. 1. februar 2020 og bliver indsat i embedet af provst Erhard Westenberg ved Gudstjenester søndag 2. februar 2020 i både Faxe og Roholte.


Nanna Katrine er 31 år og bor pt. i København sammen med sin mand Samuel, som er læge. Sammen har de sønnen Simon, der er 1½ år.
I løbet af januar 2020 flytter de ind i Roholte Præstegård, som fremover skal danne rammen for familien.
Nanna Katrine vil i løbet af foråret 2020 – efter en ombygning – få tjenstligt kontor på Kirkekontoret på Gl. Strandvej 1 i Faxe, da det er i Faxe de fleste præsteopgaver foregår.


Nanna Katrine har bredt funderede faglige kvalifikationer, som hun har erhvervet dels gennem teologiske studier og frivilligt arbejde i både Danmark, Afrika og Indien, samt fra en tillægsuddannelse i journalistisk formidling.


Kirken har været meget privilegerede at have fået mange kvalificerede ansøgninger, og de er overbeviste om, at de har valgt den allerbedste, og ser frem til samarbejdet med Nanna Katrin. Faxe Kirke glæder sig til at byde den nye familie velkommen både i kirkerne og i præstegården i Roholte.

Faxe og Roholte Menighedsråd har haft et meget tæt og tillidsfuldt samarbejde omkring præsteansættelsen.

 

Kommentarer