Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Olga Novitskaya-Ravn udstiller i Huset40

Afholdes 10. november kl. 14:00 - 16:00

Søndag d. 10. november 2019 kl. 14-16, er der igen en spændende fernisering i Huset, Hovedgaden 40 i Faxe Ladeplads.

Denne gang er det den russiske kunstner Olga Novitskaya-Ravn, som udstiller sine flotte og anderledes malerier. Olga er 41 år og bosat i Haslev. Oprindeligt stammer Olga fra Hviderusland, men flyttede som 16-årig til   Sct. Petersborg for at uddanne sig i kunsthistorie samt at blive udøvende kunstner. Ved siden af studierne, arbejdede Olga som arkivar, guide og underviste i engelsk. Olga har været bosat i Danmark siden 2003.

 

cof

Olga arbejder med olie, akryl og mixed media på stort set alle typer af overflader, både lærreder, men også store vægge og gulve, i forskellige stilarter som ekspressionisme, surrealisme og hyper realisme

I Olgas værker er farverne, rytmen og nuancernes betydning vigtig, og hun kreerer ofte et helt specielt univers, som et glimt af følelser eller en surrealistisk drøm. Inspirationen til de spændende motiver, finder hun både i naturen og i den materielle verden,  og ynder at transformere motiver fra naturen til semi-abstrakte former, for at tillægge dem en symbolsk betydning, dog altid med bånd til virkeligheden.

Olga´s værker findes både i private og offentlige samlinger, såvel i Danmark som i resten af verden. Olga udfører både store og små kunstprojekter som malerier på bestilling (portrætter, stilleben og landskaber), udsmykningsopgaver for både offentlige og private, samt 3D og airbrush.

Udover at male, underviser Olga i Faxe og Greve´s kommuner´s billedskoler og er radiovært i Radio Rollo.

Hos Olga har vi at gøre med en yderst professionel og alsidig kunstner, og har du lyst til at se nærmere på hendes billeder, så er der mulighed for det ved ferniseringen d. 10. november 2019 kl. 14-16 eller når der er arrangementer i Huset, frem til 1. februar 2020.

Tid

Dato:
10. november
Tidspunkt:
14:00 - 16:00

Sted

Huset40
Hovedgaden 40
Faxe Ladeplads, Faxe Ladeplads 4654
+ Google Maps
Mere information (Åbner i nyt vindue)

Alle arrangementer