Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Haslev Teaterforening præsenterer Jordens Indre

Afholdes 11. november kl. 20:00 - 22:00

”Jordens Indre” om Danmarks ukendte verdensstjerne, jordskælvs-forskeren Inge Lehmann, der stort set var ene kvinde i en akademisk mandeverden i midten af 1900-tallet.

Mandag den 11. november 2019 kl. 20.00 i Sofiendalskolens teatersal, Sofiendalsvej 42 A, 4690 Haslev.

 

– Du skal vide, hvor mange inkompetente mænd, jeg var nødt til at konkurrere med – forgæves, konstaterer hun i et tilbageblik på sit liv.

I 1936, påviste hun, at jorden har en fast, indre kerne og hun udgiver en artikel med sin opdagelse. Anerkendelsen udebliver og Inge tvivler på sig selv. Hvis det virkelig kan passe, det hun har opdaget, så MÅ der jo være en mand, der har opdaget det før hende!

Inge Lehmann kæmper med det danske forskermiljøs fordomme og hendes forskning er henlagt til fritiden. I sine ”fritidssysler” med seismologien observerer hun nogle jordskælvsbølger, der ikke stemmer overens med hidtidig antagelse af, at jordens indre er flydende.

Iben Hjejle spiller den usædvanlige kvinde Inge Lehmann. Stykket tager sig den dramatiske frihed, at lade Niels Bohr – spillet af Jesper Lohmann – repræsentere de mandlige kolleger, som modarbejder Inge på dansk jord. Inge har et skarpt blik på selvovervurderende mænd, så hun og Bohr har deres kampe.

Anerkendelsen kommer fra uventet side. Inge inviteres til USA, hvor hun slår sig ned som underviser og forsker. Hun møder den velansete forsker Harold Jeffreyes – spillet af Troels Malling. De to har et livslangt venskab og en forelskelse.

Inge forbliver dog ugift og uden anden tilknytning til familie- og kvindelivet end sin søster Harriet (Laura Bro) og dennes stuepige (Roberta Hilarius Reichhardt). Inge Lehmann døde i 1993 som 104 årig og skrev sin sidste videnskabelige artikel som 99 årig.

I 2017 fik hun i København et monument placeret på Frue Plads ved siden af en buste af Niels Bohr.

Se mere på http://www.haslev-teaterforening.dk.

Løssalgsbilletter: Haslev Boghandel.

 

Tid

Dato:
11. november
Tidspunkt:
20:00 - 22:00

Alle arrangementer