Faxe

Den milde vinter er rottevenlig

Når du ser en rotte eller tegn på rotter, har du pligt til at anmelde det.

Hvis man opdager, at man har rotter på sin ejendom eller i sin lejlighed, er det vigtigt at huske, at man ikke selv skal begynde en kamp mod rotterne. Ifølge loven skal man anmelde problemet til kommunen.

Rottebekæmpelse skal foretages af autoriserede rottebekæmpere, da det er dem, der har forstand på rotter.

Husk, at der ikke er grund til panik, hvis man har rotter på sin ejendom. Første skridt er at få anmeldt problemet, så en professionel rottebekæmper kan blive tilkaldt. Derefter er det oftest et spørgsmål om tid, før rotterne er forsvundet.

Er man grundejer, har man pligt til at renholde og rottesikre sin ejendom, så den ikke indbyder til, at rotter flytter ind. Det gælder alle grundejere som fx parcelhusejere, gårdejere og ejere af udlejningsejendomme.

For den enkelte er det ”gratis” at få udført bekæmpelse af rotter i Danmark. Udgifterne dækkes via kommuneskatten eller et gebyr opkrævet via ejendomsskatterne.

Hvis du ser rotter eller har mistanke om rotter, har du pligt til at melde det til din kommune, normalt den tekniske forvaltning.

Pligten påhviler alle borgere – såvel grundejere som lejere.

For lejere er det altså ikke tilstrækkeligt kun at sige det til viceværten eller varmemesteren.

Alle borgere i Danmark har pligt til at anmelde rotter direkte til de kommunale myndigheder.

Gå til Faxe Kommunes hjemmeside og læs mere herom via link HER

Kommentarer