Faxe Ladeplads

Vemmetofte Præstegård får topkarakter

vemmetofte_praestegaard_1

Vemmetofte: Vemmetofte Præstegård har fået karakteren 9,4 ud af 10 mulige på booking.com.

Den gamle præstegård i Vemmetofte åbnede i efteråret 2014 som refugium med otte nyistandsatte værelser.  Vemmetofte Præstegård er en historisk bygning, som ligger lige overfor Vemmetofte Kloster. Det er en enestående mulighed for at bo i hjertet af det herskabelige og idylliske Vemmetofte.

I Vemmetofte Præstegård kan gæsterne slappe helt af og nyde de enestående omgivelser og naturen lige udenfor døren. Vemmetofte Præstegård er et roligt sted, uden larm, tv og radio. Der er kun naturens egner lyde, afbrudt af halvtimeslagene fra klokken på klosteret.

For Vibeke Lahrmann, der driver Vemmetofte Præstegård er det vigtigt at få en personlig snak med stedets gæster, og stå til rådighed med ideer til, hvad vores smukke område har at byde på. Vibeke Lahrmann anbefaler gerne lokale spisesteder, oplevelser i naturen og kulturelle steder.

Stedet er smagfuldt indrettet og Vibeke Lahrmann er gået efter kvalitet i alle henseender, lige fra sengene, sengetøjet, værelsernes indretning og maden, der bliver serveret.

Alt dette sætter stedets mange gæster mange gæster stor pris på. Så stor pris at Vemmetofte Præstegård har fået karakteren 9,4 ud af 10 mulige på  booking.com.

– Jeg er meget glad for denne fine karakter, specielt fordi  jeg er helt ny i branchen, og følger mine egne ideer og værdier. Mit mål er naturligvis at få et rent 10 tal, men det tvivler jeg på er muligt uden flere investeringer og faciliteter, fortæller Vibeke Lahrmann, der driver Vemmetofte Præstegård. Og hun fortsætter:

– Jeg er ikke blevet rig på denne succes – tvært imod – for som andre i branchen siger, så gør jeg det mest, fordi jeg gerne vil gøre alt, hvad jeg kan for, at mine gæster er glade og tilfredse. Jeg vil hellere have få, men tilfredse gæster end mange, som ikke synes, at de fik en god og personlig behandling.

– Jeg er kommet til at holde af mine gæster. Jeg synes, at de er interessante mennesker, som jeg får meget ud af at tale med. De bringer et pust fra den store verden, og deler af deres viden og erfaringer. Specielt har jeg været glad for de breve, jeg efterfølgende har modtaget med posten, fortæller Vibeke Lahrmann.

Interesserede kan se meget mere på Vemmetofte Præstegårds hjemmeside.

vemmetofte_praestegaard_2

Kommentarer