Faxe

Royal Unibrew køber italiensk firma for 600 mio. kr.

Royal Unibrews markedsposition styrkes betydeligt i Italien med købet af Freedea Lemonsoda forretningen fra Gruppo Campari 

Royal Unibrew A/S har den 4. oktober indgået aftale med Gruppo Campari  om at købe carve-out selskabet, Terme di Crodo, der ejer ikoniske varemærker som Freedea Lemonsoda, Freedea Oransoda, Freedea Pelmosoda, Crodo Lisiel og Crodo Chinotto samt produktionsfaciliteter i Crodo i det nordvestlige Italien nær Lago Maggiore.

Freedea Lemonsoda er nummer et i det italienske marked for citrus baserede læskedrikprodukter

  • Med købet af Freedea Lemonsoda fordobles antallet af produkter i den italienske forretning
  • Købet giver fordele i Royal Unibrews samlede supply- og værdikæde
  • Adgang til kategorien for ikke alkoholiske produkter i Italien
  • Købet ventes allerede i 2018 at styrke Royal Unibrews indtjening pr. aktie (EPS)
  • Købsprisen på 600 millioner danske kroner finansieres ved bankgæld
  • Overtagelsen forventes gennemført inden udgangen af 2017

Terme di Crodo har ikke medarbejdere relateret til ekstern logistik og kommercielle aktiviteter. Disse aktiviteter vil fremadrettet blive udført af Royal Unibrews italienske distributionsselskab, Ceres S.p.A., eller i samarbejde med eksterne partnere.

Virksomheden overtages gældfri og uden forpligtelser. Værdiansættelsen af Terme di Crodo er sket baseret på de multipler, som gælder for førende, nationale drikkevarepositioner.

Købet er et led i Royal Unibrews strategi om at være en fokuseret og stærk regional drikkevarevirksomhed med markedsledende positioner inden for øl, malt- og læskedrikke i Norden og Baltikum, suppleret af stærke positioner på for eksempel det italienske super-premium marked og de internationale markeder for maltdrikke.

Med købet forventer Royal Unibrew at øge forretningsomfanget i Italien signifikant, mens volumen forventes mere end fordoblet. Købet forventes endvidere at styrke den eksisterende kommercielle platform i alle afsætningskanaler, og da route-to-market stort set er den samme som for Royal Unibrews eksisterende øl-forretning i Italien, forventes der at kunne opnås operationel synergi til gavn for såvel den eksisterende produktportefølje som den opkøbte.

– Vores commitment til det italienske marked cementeres og positionen udbygges med dagens opkøb. Vi har med Ceres Strong Ale ét must-stock produkt, og nu tilfører vi nummer to til porteføljen med Freedea Lemonsoda. Freedea Lemonsoda er nummer et i det italienske marked for citrus baserede læskedrikprodukter og næsten lige så bredt distribueret som Ceres Strong Ale. Blandt andet derfor ser vi den nye forretning som et godt match. Med vores store multi-beverage erfaring tror vi på, at der er mulighed for at skabe yderligere vækst i den tilkøbte forretning, siger CEO Hans Savonije, Royal Unibrew.

Kommentarer