Haslev

Ros fra chefen nedbringer sygefravær

Faxe Kommune har nedbragt de ansattes sygefraværet ved at få ledere til at anerkende medarbejdernes arbejdsindsats.

Faxe Kommune etablerede for lidt over tre år siden et projekt, Øje for Nærvær, der har blandt andet har sat anerkendelse på dagsordenen til kommunens ledelses- og personalemøder.

Kommunens ledere er blevet udstyret med en værktøjskasse, der hjælper den lokale leder til hvordan han eller hun sætter ind, for eksempel med sygesamtaler og hjælp til at udpege problemerne.

Læs også: Faxe Kommune har fortsat et højt sygefravær

– Hvis medarbejderne ikke får anerkendelse nok, bliver de usikre, utrygge og frustrerede. Og det kan give sig udslag i, at man ikke magter at komme på arbejde, siger kommunens arbejdsmiljøleder Annette Balling til sondagsavisen.dk og hun fortsætter:

– Anerkendelse er andet og mere end ros. Det er at fortælle medarbejderne, om det, de gør, er godt nok. Det  skal ske til MUS-samtaler, idagligdagen og på personalemøder, men det skal også være en grundholdning hos ledelsen. Det giver trygge medarbejdere, der føler tillid og opbakning, og det er med til at højne produktiviteten og trivslen hos de ansatte, siger Annette Balling.

Kommunens sygefravær er blevet reduceret fra i gennemsnit 16 dage om året per medarbejder til 12 dage.

Kommentarer