Faxe

Rocazino underholder til Crazy Night i Faxe

80’ernes nok mest populære danske popband, Rocazino spiller en gratis koncert til Crazy Night i Faxe 11. august.

Fredag den 11. august afholder Faxe Erhvervsforening Crazy Night på Vinkældertorvet i Faxe.

Klokken 16.00 kommer Sigurd Barret og hans Bjørneshow og underholder. Der vil være rodeotyr, og stort klatretårn på torvet. Samt en række boder.

Klokken 21.00 går Rocazino på scenen. En nærmere beskrivelse er næsten overflødig, for de dannede lydtapetet til en hel generations ungdom tilbage i 80’erne, med kæmpe hit som Elsk mig i nat (1982), All My Love (1984), ’Ridder lykke’ (1986), ’Dine øjne er så blå’ (1985) og ’Jordskælv (1988). I 1988 indspillede gruppen desuden singlen ’En for alle’ sammen med det danske EM-Landshold, som den officielle fodboldslagssang det år.

Der vil være aktiviteter og underholdning til kl. 22.15 hvor det stopper.

– Vi arbejder på at få noget underholdning op at stå på Kirketorvet også, men denne del er ikkeklar endnu, oplyser Poul Bodeholt fra Faxe Erhvervsforening.

Kommentarer