Land og by

Lotus Turèll fortalte om familier med alkoholproblemer

Alkoholproblemer påvirker hele familien. Det fortalte Lotus Turèll og alkoholkonsulent Nina Borre Secher om til en temaaften for kommunens medarbejdere på børneområdet.

Onsdag aften lyttede 100 engagerede medarbejdere fra børneområdet til Lotus’ fortælling, som var en del af en temaaften om tidlig opsporing af børn i familier med alkoholproblemer. Med temaaftenen skal medarbejderne blive bedre til at spotte børn, der lever i familier med alkoholproblemer, så hele familien kan få hjælp.

Lotus Turèll voksede op i en familie med alkoholproblemer. Hendes far var forfatteren Dan Turèll, og han havde problemer med alkohol. Alkoholproblemerne påvirkede ikke kun ham selv men også hans datter Lotus. Dengang var der ikke nogen, der gjorde noget ved det.

Tidlig opsporing af børn i familier med alkoholproblemer

Temaaftenen er et led i den politisk prioriterede alkoholindsats. Hele vejen rundt i Faxe Kommune er der fokus på den tidlige opsporing, og en bred vifte af de medarbejdere, som børnene møder, ved derfor, hvordan de spotter børn, der mistrives.

– I Faxe Kommune er alkoholproblemer derfor ikke noget, vi pakker væk, men tværtimod er alkohol, noget vi taler om, oplyser kommunens Rusmiddelcenter.

Kontakt kommunens Rusmiddelcenter

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Rusmiddelcentret for en uforpligtende snak på telefon 5620 2720.

Interesserede kan læse mere på Rusmiddelcentrets hjemmeside.

Kommentarer