Land og by

Gymnasieansøgere fra Faxe og Stevns stilles ringere end andre unge

Uddannelsesparate unge fra Stevns og Faxe risikerer at komme i klemme på grund af snævre regler for fordeling af ansøgere til det almene gymnasium.

Når ansøgerne til de almene gymnasier på Sjælland skal fordeles, sker det gennem fordelingsudvalget i Region Sjælland, som består af rektorer og regionspolitikere.

Fordelingsudvalget har dog ikke frie hænder, men er bundet af mange love og regler, først og fremmest ’Bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser’, som lægger et afstandskriterie til grund for, om de unge kan blive optaget på det ønskede gymnasium.

Region Sjælland forklarer det således på sin hjemmeside:

Hvis uddannelsesinstitutionen ikke har plads til at optage alle ansøgere, afgør et fordelingsudvalg, om du kan få plads på din første prioritet, anden til femte prioritet eller en uddannelsesinstitution, som du ikke selv har valgt. Ved valget mellem flere ansøgere skal Fordelingsudvalget lægge afstanden mellem bopæl og uddannelsesinstitution til grund. Det betyder, at dem, der bor tættest på uddannelsesinstitutionen, optages først.

Man kan læse reglerne for optagelse på Regions Sjællands hjemmeside.

I 2017 har Køge Gymnasium modtaget et rekordstort antal ansøgere. Søgetallene er steget over de seneste år, og Køge Gymnasiums bestyrelse og ledelse har løbende besluttet at udvide antallet af klasser og undervisningslokaler.

Som alment gymnasium kan Køge Gymnasium dog ikke selv bestemme sin kapacitet, i modsætning til erhvervs- og handelsgymnasierne. En kapacitetsudvidelse for Køge Gymnasium skal aftales med de øvrige gymnasier i fordelingsudvalget for det nedlagte Roskilde Amt, det vil sige et område med centrum langt fra Faxe og Stevns.

I år lykkedes det Køge Gymnasium at få aftale om at hæve antallet af nye klasser til 13 1.g STX-klasser og to 1.HF-klasser, men desværre er det ikke nok til at optage alle de elever, der har valgt Køge Gymnasium som 1. prioritet. Køge Gymnasium har derfor i år måttet afvise 52 elever, hvoraf de fleste kommer fra Store Heddinge og Rødvig på Stevns, foruden Faxe og Faxe Ladeplads. Samtlige afvisninger er sket på grund af afstandskriteriet, uden mulighed for individuel vurdering.

Læs også: Ti unge fra Stevns nægtet optagelse på Køge Gymnasium

Det sydlige Stevns og det østlige Faxe ligger langt fra alle almene gymnasier, og unge fra disse områder vil derfor altid på grund af afstandskriteriet komme sidst i køen. Der findes ganske vist en supplerende regel om, at de unge ikke må have mere end 60 minutters transporttid i alt, heri indregnet op til 10 km på cykel, men hvad skal de unge gøre, når alle gymnasier ligger i omkring en times vejafstand eller mere? Hvor mange valgmuligheder har unge fra disse områder, sammenlignet med unge andre steder?

I praksis kunne mange unge sydfra køre med deres forældre ind mod København, men afstandskriteriet tager ikke højde for hverken trafikårernes størrelse eller etablerede bevægelsesmønstre i samfundet. Derimod indebærer det, at en ansøger fra for eksempel Greve, Solrød eller Haslev, som søger Køge Gymnasium, kommer foran i køen, selvom der ligger et andet gymnasium i deres egen by.

– Reglerne indebærer, at rektorerne i praksis ikke har nogen mulighed for at foretage et kvalificeret skøn på baggrund af hverken menneskelige, samfundsmæssige eller faglige hensyn, og den meget snævre og på flere måder indbyrdes konfliktende lovgivning for de almene gymnasier – om optagelse, fordeling, klasseloft og økonomiske retningslinjer – kan føre til absurditeter, når eleverne skal fordeles, udtaler Rektor for Køge Gymnasium, Peter Schiødt og han fortsætter:

– Unge i samme by og endog på samme vej kan blive sendt til forskellige gymnasier, og i år har vi sågar oplevet, at reglerne dikterede en adskillelse af et tvillingepar fra Sydstevns. I den sidstnævnte sag har Køge Gymnasium søgt og gennem fordelingsudvalget fundet en menneskelig løsning, men da løsningen indebærer et brud på reglerne, risikerer fordelingsudvalget en påtale og Køge Gymnasium sanktioner fra Undervisningsministeriet.

Fra Køge Gymnasiums side håber man på en politisk løsning, hvor man ser sagen fra de unges vinkel og hermed en generel samfundsmæssig vinkel. På et møde i Gymnasiernes Bestyrelsesforening den 21. marts fortalte undervisningsminister Merete Riisager, at man er i gang med at se på mulighederne for at ændre bekendtgørelsen. Men det vil i givet fald først træde i kraft fra 2018, så på nuværende tidspunkt er den eneste mulighed for forældrene, at bruge klageretten. Om klagerne så fører til noget er en anden sag.

– Fra Køge Gymnasiums side har vi ikke mulighed for at foretage en selvstændig vurdering, tilføjer retor Peter Schiødt.

Kommentarer