Faxe

Foredragsaften med Mich Vraa om Dansk Vestindien

Forfatteraften om Danmarks handel med slaver og om slavernes hårde liv på de dansk vestindiske øer i Rollosalen i Faxe.

Mandag den 22. januar fra klokken 19 til 21 vil man kunne høre om et af de mørkeste kapitler i Danmarks historie i Rollosalen, Faxe Bibliotek & Borgerservice. Forfatteren Mich Vraa fortæller om sin roman, ’Haabet’, om Danmarks handel med slaver og om slavernes hårde liv på de dansk vestindiske øer.

I slutningen af 1700-tallet skabte Danmark sig en ny velstand baseret på slavearbejde i de vestindiske sukkerplantager.  Kynisk udnyttelse og ondskab var hverdag for slaverne, men der var også plads til kærlighed og overlevelse under de forfærdelige vilkår.

Mich Vraas roman tager læseren med tilbage til en grum og ofte glemt beretning i Danmarkshistorien. Det er et tankevækkende og gribende foredrag med plads til efterfølgende spørgsmål fra salen.

Billetterne koster 80 kroner og de kan købes på www.faxebibliotek.dk.

Kommentarer