Faxe

Fiskeri og formidling om Blåbæk Mølle og Faxe Å

Anden lørdag i efterårsferien er der et stort arrangement ved Blåbæk Mølle – det handler både om vandløbsprojektet og fiskeri i Møllesøen.

Lørdag den 21. oktober inviterer Spinfluen & Pionerer i Vandløbspleje, Faxe Kommune og Fishing Zealand til fiskeri og formidling, om det store arbejde, der er udført i forbindelse med vandløbsrestaureringen i Faxe Å, i området omkring Blåbæk Mølle.

Denne dag vil der endvidere være mulighed for at komme til at fiske i selve Møllesøen for børn og unge. I søen findes nemlig både skaller, aborrer og gedder og der vil naturligvis være mulighed for at få instruktion i lystfiskeri.

Hvis du ikke selv har noget fiskegrej, så er det ingen hindring, for man kan låne fiskesæt.

Blåbæk Mølle vil være åben på dagen, så der er gode muligheder for at se den gamle mølle i drift, når der bliver åbnet for vandet til det store møllehjul.

Mødestedet er Blåbæk Mølle klokken 10, og undervejs i arrangementet vil Spinfluen & Pionerer i Vandløbspleje være vært for en kold forfriskning og desuden startes grillen op, så der seneres kan serveres en lækker burger til de fremmødte på dagen. Arrangementet slutter klokken 14.

Tilmelding til dagen sker ved sende en mail til henrik@megalops.dk

Kommentarer