Land og by

Faxe Kommunes egen kantineenhed er billigst

Faxe Kommune har haft kantinedrift og mødeforplejning i udbud. Kommunes egen kantineenhed skal fortsat løse opgaven.

Der er modtaget to tilbud inklusiv kontrolbuddet fra kommunes egen kantineenhed, som hidtil har stået for forplejning til politiske møder og medarbejdere i rådhusadministrationen.

Faxe Kommune har valgt, at det er Faxe Kommunes egen kantineenhed som fremover fortsat skal løse opgaven, da de har givet det bedste bud. Det blev desuden besluttet at kantineenheden fremover skal stå for kantineforplejningen på det tidligere seminarie, Søndergade 12, hvor der nu er flere forskellige kommunale enheder.

– Jeg er glad for, at det er afprøvet og at kommunens personale kan levere en god kvalitet til den bedste pris, udtaler formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Ivan Lilleng.

Tilbuddene er evalueret af den fælleskommunale indkøbsenhed i overensstemmelse med fastlagte tildelingskriterier.

Kommentarer