Land og by

Faxe Forsyning rengør glaskuberne

Før og efter

Faxe Forsyning skal hen over foråret og sommeren rengøre deres cirka 65 glaskuber fordelt i hele kommunen.

Efter nytåret 2016-17 stod det klart for Faxe Forsyning, at glaskuberne trængte til en omgang rengøring, efter nytårets fyrværkeri samt vind og vejr.. To medarbejdere fra forsyningen har derfor fået til opgave at vaske kuberne. Forsyningen forventer at blive færdig med rengøringen midt i juni måned.

– Vi håber, at de nyvaskede og rengjorte kuber vil glæde brugerne. En beskidt kube er ikke tiltalende, mens en ren kube er mere indbydende. Det handler om, at vi får genbrugt så meget glas som muligt. I dag indsamler vi årligt cirka 550 tons genbrugsglas i de 65 kuber, siger administrerende direktør Henrik Ellermann.

Medarbejdernes indsats har dog for længst givet pote, da nogle af glaskuberne allerede er rengjort. Det kan tydeligt ses!

Man kan læse mere om glaskuberne og finde deres nøjagtige placering på Faxe Forsynings hjemmeside.

Kommentarer