Faxe

Fakse Pensionistforening fejrer fødselsdag i Æblehaven

Bestyrelsen for Fakse Pensionistforening inviterer til fødselsdag middag og underholdning i Æblehaven i Faxe.

Tirsdag den 16. januar klokken 12.00 fejrer Fakse Pensionistforening fødselsdag med middag i Æblehaven, derefter underholdning ved Peter Vest og Kristian Rusbjerg.

Sangeren og sangskriveren Peter Vesth, der er kendt for talrige store hits som ’Veras vinterven’, ‘Sønder Bullevard’, ’En hel flaske rom’ og ’Bare fire linjer’, har allieret sig med den formidable harmonikavirtuos Kristian Rusbjerg.

Deres show er en blanding af festlige, iørefaldende og smukke sange, herlig musikalsk stand-up, velklingende fingerspils-guitar samt Kristians ekvilibristiske harmonikaspil.

Det koster 200 kroner for medlemmer at deltage. Man kan blive medlem for 50 kroner hvis man har lyst.

– Kom og få en hyggelig eftermiddag, lyder opfordringen fra Fakse Pensionistforening.

Tilmelding senest torsdag den 11. januar 2018 til Jørgen på telefon 22 43 55 95 eller Bodil på telefon 56 71 46 74 / mobil 26 60 58 81.

Kommentarer