Ekspeditionen har fundet deres plateosaur

plateosaurus_model

Faxe: Et hold på ti geologer, deriblandt Jesper Milàn fra Geomuseum Faxe, har fundet flere spændende dinosaurer på Grønland

Jesper Milàn fra Geomuseum Faxe er den ene af ti de geologer der lige nu deltager i en tre uger lang – og meget vellykket – ekspedition ved MacKnight Bjerg og Carlsberg Fjord  i Jamesonland i det øde Østgrønland.

Dinosaurekspeditionen fra GeoCenter Møns Klint har foreløbig fundet en plateosaur på 5-6 meter, en mindre plateosaur på 3-4 meter samt en phytosaur, et krokodillelignende dyr der aldrig er fundet i Grønland før. Det skriver dr.dk.

Derudover har ekspeditionen fundet nogle spændende, helt op til 43 cm lange, dinosaurfodspor.

Jesper Milán, der er fodsporsekspert, mener at der kan være tale om spor fra sauropoder. Sauropoder er de enorme dinosaurer, der optrådte i Jurassic Park.

Læs også: Jesper skal lede efter dinosaurer på Grønland

Fundene bliver udstillet på GeoCenter Møns Klint fra juni næste år. Efter udstillingen på Møn leveres fundene tilbage til Grønland.

Kommentarer