Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

P2 studievært Katrine Ring på Vindbyholtgaard

Afholdes 22. september kl. 15:00 - 16:30

Første foredrag som Faxe Kunst- og Musikforening arrangerer i samarbejde med Forfatteren Leif Hasles Fond, på Vindbyholtgaard.

Et foredrag om klassisk musik med Katrine Ring, professionel DJ og studievært på P2

Søndag d. 22. september 2019 kl. 15-16.30

 

I foredraget vil Katrine Ring fortælle om klassisk musik med udgangspunkt i de tendenser, som hun oplever med udsendelsen Natsværmeren på P2 og i sit arbejde som DJ med klassisk musik. Om den udvikling der sker inden for den klassiske musik i disse år og de nye tilgange til klassisk musik, som f.eks. filmmediet har fremelsket. Om det neoklassiske, der maner til minimalisme og fordybelse. Om jazzfolk, der nærmer sig det klassiske udtryk og om det klassiske, der bliver inviteret indenfor til ambient- og stillemusikaftener. Katrine Ring vil spille klassisk musik fra sin DJ-pult før foredraget og undervejs. Efter foredraget vil der være mulighed for at stille spørgsmål til Katrine Ring.

 

Om Katrine Ring

Katrine Ring er professionel DJ og spiller overalt i Danmark og i udlandet inden for genrer som bl.a. jazz, soul, house, lounge og elektronika. Katrine Ring har som en af de få i verden specialiseret sig i at spille klassisk musik som DJ. Hun er studievært på det klassiske DJ-program Natsværmeren på DR P2, og holder desuden foredrag om gadekunst og om DJ-kultur.

Pris: 75 kr. for medlemmer af Faxe Kunst- og Musikforening og for Vindbyholtgårds venneforening. For øvrige er prisen 100 kr.

Prisen er inkl. kaffe/te og kage

Billetter købes via www.faxekunstogmusik.dk

Ledige pladser sælges ved indgangen mod kontant betaling eller via MobilePay.

 

Adresse: Foredraget finder sted på Vindbyholtgård, Vindbyholtvej 8, 4640 Faxe

Tid

Dato:
22. september
Tidspunkt:
15:00 - 16:30

Sted

Vindbyholtgård
Vindbyholtvej 8
Faxe, Faxe 4640
+ Google Map

Alle arrangementer