Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

LOF’s Sommerhøjskole 2019

Afholdes 17. juni kl. 08:00 - 21. juni kl. 17:00

LOF HASLEV indbyder igen til Sommerhøjskolen 2019 ligesom de foregående år. Sommerhøjskolen afholdes en hel uge i dagene 17.- 21. juni 2019 på Haslev Folkebibliotek.

 

 

LOF Haslev har igen i deres kursusprogram for 2019 ”Sommerhøjskolen” i sit programudbud. Sommerhøjskolen er et stort tilløbsstykke og blev de sidste år hurtigt fuldtegnet. Det var dejligt at se så mange glade og tilfredse deltagere, oplyser skoleleder Claus Kronborg fra LOF Haslev.

 

Sommerhøjskolens idé er at bo hjemme og være med i en hel uges aktiviteter.

 

Sommerhøjskolen er i år lidt af et tilløbsstykke, med flere spændende foredragsholdere og to heldagsudflugter til bla. Odense ”Den Fynske Landsby og sejltur på Odense Å. Den anden tur er en heldagsudflugt til København, hvor vi får en omvisning i De kongelige Repræsentationslokaler, middag på restaurant ”Allégade 10” på Frederiksberg og efterfølgende et besøg på Storm P-museet. Der er mange der har lagt et meget stort stykke arbejde i at få denne sommerhøjskole til at blive en succes. Sommerhøjskolens leder er i år Jens Thøsing Andersen, som mange kender for sine gode foredrag. Jens Thøsing har med hele sit sommerhøjskoleudvalg, bestående af frivillige ambassadører for LOF Haslev formået, at skabe gode rammer og et rigtig godt indhold til denne årlige sommerhøjskole.

 

Om morgen når vi er hjemme starter dagen med ”Dette er min sang” hvor kendte personer fra Haslev og omegn starter dagen.

 

I år er emnet ”Danmark før og nu – men midt i verdenen”. Borgmester Ole Vive åbner denne sommerhøjskole og skal fortælle om ”min sang”. Til vores foredrag har vi i år en bred vifte af spændende foredrag som netop spænder fra Danmark før og nu. Vi skal bl.a. have et foredrag med René Nielsen med emnet ”Halv mand – helt menneske”. René Nielsen arbejdede som bankrådgiver til 1991, hvor han mistede begge ben i en uforklarlig ulykke.

 

Så skal vi mindes Matador-tiden hvor Jens Arentzen vil berette om ” Matador – det du ikke så”. Her får vi et nyt spændende syn på serien med Ulrik Varnæs alias Jens Arentzen, som var med i Matador. Han er dansk skuespiller, instruktør, manuskriptforfatter og foredragsholder.

 

Herudover kommer tidligere. udenrigsminister Per Stig Møller og fortæller om det at være

Udenrigsminister i krig og fred”. Et rigtigt spændende foredrag siger skoleleder Claus Kronborg.

 

Det vil også være underholdning med sang og musik ved. højskolelærer, sangskriver og komponist Arne Andreasen. Han har skrevet flere melodier m.v. til den kommende højskolesangbog.

 

Jo, der er blevet lagt mange kræfter i denne sommerhøjskole af udvalget med Jens Thøsing Andersen i spidsen.

 

Hver dag serveres morgenmad med kaffe og the og en middag, en varm ret.

 

Der er plads til 80 deltagere og vi mangler nu kun få pladser før end at vi kan melde alt udsolgt, så hvis man vil deltage, så skal LOF Haslev modtage din tilmelding senest den 9. juni.

 

 

Tilmelding kan ske til LOF Haslev på telefon 4068 6100 eller du kan tilmelde dig via LOF Haslevs tilmeldingsblanket på bagsiden af kursusprogrammet.

 

Tag din nabo, ven eller et familiemedlem med og gå ikke glip af dette hyggelige og festlige sommerarrangement der netop er blevet til for dig.

Tid

Start:
17. juni kl. 08:00
Slut:
21. juni kl. 17:00

Sted

Haslev Bibliotek
Jernbanegade 62
Haslev, 4690 Denmark
+ Google Map

Alle arrangementer