Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Koncert med pianisten Amalie Malling

Afholdes 10. november kl. 15:00 - 19:00

Begivenhed Navigation

Koncertpianisten Amalie Malling har gennem et langt liv været en del af Vemmetofte Klosters DNA. Hun startede som lille pige med at banke på klosterets tunge porte og fik lov af priorinden til at spille på klosterets gamle flygel.

Og det har hun så gjort lige siden.

I dag er Amalie Malling en anerkendt koncertpianist over hele verden, og hun er docent på musikkonservatoriet.

Hun er netop fyldt 70 år og afholder en fødselsdagsturné.

I den forbindelse kommer hun igen på klosteret og spiller for hendes trofaste publikum – og for nye lyttere.

Synes man, at november er så trist, bør man bruge et par eftermiddagstimer lørdag den 10. november på hendes formidable beherskelse af klosterets flygel. Ikke så underligt for øvrigt. Amalie Malling har selv udvalgt flyglet, da klosteret stod for at købe et nyt.

Fødselsdagsturneen er udvalgt med et program, der står Amalies hjerte særligt nært. Der er ældre musik med Schubert og Brahms og senere musik med Prokofiev og Debussy. Endelig er den nulevende komponist Hans Abrahamsens ”3 studier” naturligvis med, idet stykket er tilegnet Amalie Malling.

Der er gratis adgang, og alle er velkomne lørdag den 10. november kl. 15:00.

Tid

Dato:
10. november
Tidspunkt:
15:00 - 19:00

Alle arrangementer