Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Historien om Godhavnsdrengene

Afholdes 17. januar kl. 19:00 - 21:00

Historien om Godhavnsdrengene – der kommer en dag…

 

LOF Haslev indbyder til årets første foredrag torsdag den 17. januar 2019 kl.19:00-21:00 på Haslev Folkebibliotek i mødesalen.

Den nu 69-årige Poul-Erik Rasmussen blev som barn udsat for overgreb, da han fra 1962 til 1965 boede på børnehjemmet i Godhavn i Nordsjælland.
Drengene blev slået og blev udsat for en række overgreb, herunder systematiske tæsk, lussinger, seksuelle overgreb samt medicinske forsøg.

Det var umenneskelige oplevelser disse drenge gennemgik. Umenneskeligt fordi ingen greb ind og så på disse urimeligheder. Men der kom så en dag……!
I ti år har flere af de mænd, som var drenge på Godhavn, kæmpet for at få en undskyldning fra staten, siger skoleleder Claus Kronborg fra LOF Haslev. I 2005 var der så 17 gamle drenge med familie, som mødtes og holdt weekend sammen på campingen i Vejby og de fandt så ud af at de alle hele livet, havde følt sig som kasserede af samfundet. En sætning som de alle, bogstaveligt talt, fik banket ind i hovedet
under deres anbringelse.
De dannede så samme år “foreningen Godhavnsdrengene”, med det ene formål, at stille Staten til ansvar for deres svigtende tilsyn, som bevirkede, at de stedlige forstandere kunne tillade sig at behandle dem værre end dyr og gjorde det. De fandt også hurtigt ud af,
at det ikke kun var på Godhavn de blev svigtet, men at det var generelt på alle statens anbringelsessteder.

Vi skal med dette foredrag høre en af drengene berette om sin tid og hvad de siden er sket. Det er den tidligere Godhavn-dreng Poul Erik Rasmussen der var en af en række mænd, som boede på drengehjemmet i Tisvildeleje i 1960’erne, hvor de var udsat for disse urimelige og regelmæssige overgreb.
Godhavn-drengen fik herefter godkendt sin sag for Højesteret af Procesbevillingsnævnet, men nu har den 69-årige Pul Erik Rasmussen altså opgivet sagen, siger skoleleder Claus Kronborg.

Det bliver et meget spændende og medrivende foredrag som Poul Erik vil berette om. Tilmelding kan ske på LOF Haslevs hjemmeside eller til LOF Haslev på telefon 4068 6100.
Du kan også tilmelde dig via LOF Haslevs tilmeldingsblanket på bagsiden af kursusprogrammet. Du kan også betale ved indgangen.

Tag din nabo, ven eller et familiemedlem med og gå ikke glip af dette meget medrivende foredrag med Godhavn-drengen og nu foredragsholder Poul Erik Rasmussen.
Pris for foredraget er kr. 110,-. Der kan købes kaffe/the m.v. i pausen.

Tid

Dato:
17. januar
Tidspunkt:
19:00 - 21:00

Sted

Haslev Bibliotek
Jernbanegade 62
Haslev, 4690 Denmark
+ Google Map

Alle arrangementer