Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Er alt det de fortæller os virkelig løgn? i Roholte

Afholdes 8. februar kl. 19:00

Journalist Thomas Ubbesen holder foredrag i Roholte Aktivitetscenter.

Torsdag den 8. februar klokken 19.00 afholder journalist Thomas Ubbesen et foredrag med titlen ’Er alt det de fortæller os virkelig løgn?’ i Roholte Aktivitetscenter.

Thomas Ubbesen giver en fascinerende og kritisk analyse af medierne, statsmagten og løgnene baseret på egne oplevelser og refleksioner fra 30 års arbejde som udenlandsreporter tæt på udenrigspolitisk virkelighed og nyhedsmæssig uvirkelighed.

Thomas Ubbesen har personligt oplevet syndfloder af løgne, sat i cirkulation blandt andet under krigene på Balkan og invasionerne i Afghanistan og Irak og under Mohammed-krisen. Og han har konkrete bud på, hvordan man kan navigere mellem sandheder og løgne og …. det der til forveksling ligner.

Der opkræves 75 kroner i entré, inklusive kaffe/the og kage.

Tilmelding senest den 6. februar til Ruth Jørgensen på telefon 56 72 52 93 eller Jørgen Fredslund på telefon. 40 56 80 20.

Foredraget er arrangeret af Roholte Sognelaug, Roholte Menighedsråd Familie og Samfund i Roholte

Faxe Kommune har ydet økonomisk støtte til arrangementet

Tid

Dato:
8. februar
Tidspunkt:
19:00

Arrangør

RoholteSognelaug

Alle arrangementer