Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Flagermus og fuldmåne, Husmænd og julemærkehjem

Afholdes 15. august kl. 19:00 - 21:30

Torsdag aften d. 15. august er der igen mulighed for at tage på tur ud i landskabet med naturvejlederen og arkivaren.

Denne gang går turen til Lindersvold, det tidligere gods, der i årtier tjente som julemærkehjem. Rundt om godset blev jorden i 1922 udstykket til små husmandsbrug, og det kan stadig tydeligt ses i landskabet.

Efter en tur forbi et par af husmandsstederne og fortællingen om en pionertid på landet, får vi fortællingen om julemærkehjemmet, der oprindelig skulle hjælpe underernærede og svagelige drenge, og siden børn fra dårlige kår eller med adfærdsproblemer. Julemærkehjemmet var i funktion fra 1928 til 1971.

Inde i den gamle spisesal bydes der på kaffe, og så er det tid til at lede efter flagermus i tusmørket rundt om Lindersvolds gamle bygninger og træer, og til at høre fortællinger om de små, flyvende pattedyr med det mørke ry.

Har man lyst, kan man efter arrangementet blive og se gennem stjernekikkert på fuldmånen, når den står op kl. 21.10 – i hvert fald, hvis himlen er skyfri.

Det er gratis at deltage, men af hensyn til kaffen bedes man tilmelde sig på forhånd, enten på telefon til naturvejlederen: 24 99 14 75 eller via arkivets hjemmeside: lokalarkiv.faxekommune.dk.

TID OG STED:

Torsdag den 15/8 2019 kl. 19.15– 21.15

Mødested: P-pladsen ved Lindersvold, Lindersvoldvej 5, Roholte.

Tid

Dato:
15. august
Tidspunkt:
19:00 - 21:30

Alle arrangementer