Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Fælles åbningsdag på Østsjællands Museum

Afholdes 1. april kl. 11:00 - 17:00

Fælles åbningsdag på Østsjællands Museum den 1. april 2019  -Sæsonkort til alle gæster ved normal entrépris.

 

Både Geomuseum Faxe og Koldkrigsmuseum Stevnsfort åbner den 1. april 2019.

 

Til de besøgende, der betaler entré den første dag, har museet en speciel gave; et sæsonkort gældende til Østsjællands Museums attraktioner i hele 2019. Sæsonkortet kommer til at gælde normal entré på museerne, med undtagelse af de guidede ture.

 

– Geomuseum Faxe er i gang med at få opført et nyt indgangsparti og selvom det lige knap er færdigt til åbningsdagen, glæder vi os alligevel til at byde de besøgende velkommen. Siger Jesper Milàn, museumsinspektør på Geomuseum Faxe, der på dagen fortæller om de nye tiltag kl. 16.00 inde på Geomuseet.

Gæster med sæsonkort får adgang til en bred vifte af viden og mulighed for fordybelse i de spændende udstillinger. Alt sammen i autentiske og naturlige omgivelser. På Koldkrigsmuseum Stevnsfort går man rundt imellem missiler og kanoner, som de stod på militærbasen igennem den kolde krig. Geomuseum Faxe ligger lige på kanten til det store kalkbrud, hvor der, i dag stadig brydes kalk.

– Det skal være nemt at finde ud af vores åbningstider, derfor har vi valgt at ensarte dem.  Åbningstiderne er rettet mod en høj- og lavsæson, og tiderne er udarbejdet efter de mange besøgende, der kommer i løbet af året. Siger Orla Madsen, direktør for Østsjællands Museum

– På Koldkrigsmuseum Stevnsfort er der til sæsonen udviklet nye audioguides til de mange guidede ture der foregår på terræn og i undergrunden. Vi arbejder også på højtryk for at være klar med ny særudstilling omkring NATO’s 70 års dag. Aldrig har vi været så spændte som til denne fælles åbningsdag, siger Iben Bjørnson, museumsinspektør på Koldkrigsmuseum Stevnsfort. På dagen byder hun særligt velkommen på Stevnsfort kl. 16.00 og fortæller om de nye initiativer museet har i sæsonen 2019.

 

 

Åbningstider 1. april 2019

Koldkrigsmuseum Stevnsfort kl. 11.00 til 17.00

Geomuseum Faxe kl. 11.00 til 17.00

Herefter normale åbningstider, se mere på www.kalklandet.dk

Tid

Dato:
1. april
Tidspunkt:
11:00 - 17:00

Sted

Geomuseum Faxe
Østervej 2
Faxe, 4640
+ Google Map

Alle arrangementer