Land og by

Brevafstemning begynder 10. oktober

Hvis du er forhindret i at møde op på dit valgsted på valgdagen, kan du i stedet brevstemme på et hvilket som helst borgerservicecenter i landet.

Fra tirsdag den 10. oktober til fredag den 17. november kan man brevstemme på Borgerservice i Haslev eller Faxe indenfor den almindelige åbningstid, som kan ses på kommunens hjemmeside.

Ekstraordinært åbent kun for brevafstemning

Borgerservice i Faxe holder endvidere ekstraordinært åbent kun for brevafstemning lørdag den 11. november fra klokken 10 til 13.

Borgerservice i Haslev og Faxe holder begge åbent til klokken 16 fredag den 17. november 2017.

Husk legitimation

Medbring legitimation i form af for eksempel sundhedskort, kørekort eller valgkort hvis du har modtaget det.

kommunens hjemmeside under ”Valg” kan du finde vejledning om, hvordan man brevstemmer.

Har du spørgsmål, kan du henvende dig til Valgsekretariatet på Rådhuset, Frederiksgade 9, Haslev – telefon 5620 3693 eller 5620 3694 eller via Digital Post til Faxe Kommune.

Kommunen opdaterer løbende information om kommunalvalget på deres hjemmeside.

Kommentarer