Faxe

Bliv klogere på ny uddannelse for unge i Faxe

Undervisningen på FGU Midt- og Østsjællands tre skoler vil bygge på praksis, produktion og praktik.

Til august får Faxe en helt ny uddannelsesinstitution til byen, når FGU Midt- og Østsjælland åbner dørene til den ene af institutionens tre skoler ved VUC Storstrøm Faxe. På skolen vil unge under 25 år kunne få hjælp til at styrke deres faglige, sociale og personlige kompetencer, så de kan komme videre i uddannelse eller job. Onsdag den 19. juni er alle interesserede inviteret til orienteringsmøde.

 

Ikke alle unge kan gå den lige vej gennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Nogle unge har brug for at udvikle sig fagligt, socialt og personligt, før de kan gennemføre en uddannelse og fastholde et arbejde. En helt ny forberedende grunduddannelse (FGU) erstatter fra august en lang række nuværende tilbud til unge under 25 år, der hverken er i job eller uddannelse. På landsplan bliver 27 FGU-institutioner etableret. FGU Midt- og Østsjælland kommer til at dække Køge, Ringsted, Faxe, Stevns og Sorø Kommune med skoler i Køge, Faxe og Ringsted.

Læs mere her.

Kommentarer