Debat

Ansvarlig og progressiv oppositionspolitik

Socialdemokratiet vil gerne takke borgerne i Faxe kommune for den store opbakning i forbindelse med det netop overståede valg, vi er både stolte og taknemmelige for den store tillid I har vist os.

Indsendt af Jens Hvidemose. Formand for Socialdemokraternes Fællesledelse i Faxe kommune.

Vi fik 5.781 stemmer, der af 2.018 personlige stemmer på Knud Erik Hansen, og dermed fik vi en fremgang på 2 mandater, så der nu er 8 socialdemokrater i det nye byråd.

Desværre mistede vi borgmesterposten, selv om vi gjorde hvad vi kunne for at forhandle os frem til at fortsætte det brede politiske samarbejde, der har været kendetegnende for de sidste 4 år, men desværre lykkedes det ikke.

Men Venstre, Dansk Folkeparti, Borgerlisten og Liberal Aliance valgte at konstituerer sig uden os, De har valgt at føre ren blokpolitik med Ole Vive som ny borgmester.

Vi ønsker Ole Vive tillykke med sit nye flertal og vil følge deres arbejde i det nye byråd med en ansvarlig og progressiv oppositionspolitik, det skylder vi de mange vælgere, der har stemt på os, og vi vil arbejde på at få så meget af vores politik gennemført, selv om det nok ikke bliver nogen nem opgave.

Endnu en gang tak for tilliden og de mange stemmer.

Sammen er vi stærke.

Kommentarer