Land og by

26 procent færre små børn i Faxe Kommune

Et fald i børnetallet på 35 procent i Faxe Kommune over de seneste ti år har medført afskedigelser af pædagogisk personale og lukning af børneinstitutioner.

I Region Sjælland er børnetallet faldet fra 2007 til i dag, viser tal fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Det skriver TV Øst.

Antallet af børn i alderen 0 til 5 år i Faxe Kommune er faldet med 600 over de seneste ti år. Det svarer til et fald på 26 procent. Derfor har kommunen måttet afskedige pædagogisk personale, lukke en integreret institution og to børnehaver.

Det faldende børnetal er også gået hårdt ud over antallet af dagplejere. For ti år siden var der 198 dagplejere i kommunen. Det tal er nu faldet til 58.

BUPL: Ansæt flere

Ifølge Jørgen Eberhardt, faglig sekretær hos BUPL Sydøst er der i dag for mange børn per medarbejder i Faxe Kommune. BUPL opfordrer derfor kommunen til at ansætte mere pædagogisk personale.

– det bliver sværere at få et mødeskema til at hænge sammen, man har færre kollegaer at sparre med, siger Jørgen Eberhardt fra BUPL til TV Øst.

Lækre institutioner

Den betragtning er Nellie Bradsted (V), der er formand for kommunens Børne – og Familieudvalg til dels enig i. Hun påpeger dog at det også handler om at få fortalt om kommunens gode tilbud til børnefamilierne.

– Vi har nogle rigtig store flotte lækre institutioner, vi har en god natur og så har vi gennem længere tid arbejdet på at få mere meget kvalitet ind i vores dagtilbud og det syns jeg, vi skal gøre opmærksom på, siger Nellie Bradsted til TV Øst.

0-5-årige i vores område

Kommune 2007 2017 Forskel i procent
Vordingborg 2.955 2.110 -28,60 procent
Lolland 2.607 1.895 -27,31 procent
Faxe 2.480 1.832 -26,13 procent
Kalundborg 3.430 2.616 -23,73 procent
Odsherred 1.860 1.452 -21,94 procent
Sorø 2.100 1.644 -21,71 procent
Holbæk 5.150 4.180 -18,83 procent
Stevns 1.473 1.204 -18,26 procent
Ringsted 2.467 2.058 -16,58 procent
Næstved 5.630 4.715 -16,25 procent
Guldborgsund 3.662 3.088 -15,67 procent
Slagelse 5.288 4.512 -14,67 procent

Kilde: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd 

Kommentarer