Faxe

2019 byder på Faxe gospel 2.0.

Koret startede den nye sæson tirsdag d. 15. januar med gensynsglæde, højt humør og masser af latter.
Det vigtigste budskab i Faxe Gospel 2.0 er, at gospel er GLÆDE. Glæden ved musikken, ved nærhed, ved sang, sammenhold og ja – ved livet.

Faxe Gospel har været igennem en lang proces siden i sommer. Der er blevet valgt en ny bestyrelse, som har arbejdet hårdt for at få defineret og sat ord på, hvad de ønsker, at Faxe Gospel skal arbejde hen imod at blive.
Faxe Gospel er allerede mere end et gospelkor. De er et kor, der sætter en ære i at være betænksomme og hjælpsomme overfor hinanden. Hos koret er der plads til alle, og de sørger løbende for at inddrage alle medlemmer i at vælge, hvilken vej koret skal bevæge sig.

I kommende sæson bevæger koret os udenfor Faxe kirke – naturen og musik kan noget magisk sammen. Det kan Boxen i Herning også, hvor de til sommer er en del af det gigantiske kor, Hezekiah Walker samler på tværs af Danmarks gospelkor. Koret håber også at være med til Tivoli gospelfestival igen.

– Vi arbejder aktivt på at blive et kor, hvor man har mulighed for at få en masse nye og spændende oplevelser. Vi går med planer om at afholde og deltage i forskellige gospel workshops, at finde et venskabskor i udlandet og selvfølgelig tage ud og holde flere koncerter, udtaler formand Yasmilah Justif.

Det er naturligvis frivilligt at deltage i de nye tiltag. Har man bare lyst til at komme om tirsdagen og synge med, er det også ok.
Sidder du med en drøm om at synge i et skønt kor, så kom og vær med. Der er stadig to åbne øveaftener, hvor man kan prøve og komme og være med. Herefter lukkes der for optagelsen af nye medlemmer, så koret kan blive rystet sammen.

Koret øver hver tirsdag aften i Faxe Kirke.

Find mere information på deres nye hjemmeside.

Kommentarer